Første skridt til en sundere livsstil. Nu på vej til Fitness World

Første skridt til en sundere livsstil. Nu på vej til Fitnessworld

For nogle dage siden skrev jeg i dette indlæg, at jeg for kort tid siden var nået op på 80 kg. Jeg har indtil videre tabt 4 kg, men jeg er gået i stå. Kommer ikke rigtig videre.

Men nu har jeg taget en beslutning. Det skal være slut med de overflødige kilo. Jeg vil have noget mere energi. Jeg vil være fit. Jeg vil have mere styrke. og bedre kondition. Jeg vil gerne gerne kunne kigge mig i spejlet og være tilfreds. Så i går aftes meldte jeg mig ind i Fitness World. Og så har jeg faktisk også meldt mig til en Hatha Yoga Intro.  Jeg glæder mig helt vildt til at komme igang. Var så heldig at de kørte et tilbud om at træne for 99 kr i maj måned. Og oprettelsen var uden gebyr.

Jeg ved, at det bliver svært. Grunden hertil er, at jeg så mange gange har taget beslutningen – og er startet op i et fitnesscenter. Men mit problem er, at når jeg starter så giver jeg den max gas. Jeg går all in med både kost og mere træning end godt er. Og det ender altid med, at jeg enten gør skade på mig selv eller kører træt.

Jeg har læst lidt på nettet, og har fundet nogle gode råd til opstart. For det er så vigtig at få startet korrekt, så jeg ikke ender med at sidde på min flade røv igen. Og det skal altså lykkes denne gang.

Så til at starte med er mit mål blot at få styrketrænet 2-3 gange om ugen, og så en gang i mellem lidt yoga. Undervejs kan jeg stille og roligt bygge mere på. Kosten vil jeg ikke gøre så meget ved – udover at udskifte mine store  portioner ud med lidt mere moderate portioner. Rom blev jo ikke bygget på en dag.

Kan mærke at det bliver en fantastisk dag 🙂

Styrketræner du selv ? Eller har du eventuelt kendskab til Hatha Yoga?

 

Follow:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *