Opskrift: Skønne frikadeller med hvidløg og cayennepeber

Opskrift: Skønne frikadeller med hvidløg og cayennepeber

Hej kære læsere :). Så er jeg lidt tilbage på bloggen igen. Her har været noget så stille. Men nu er jeg tilbage fra Grækenland. Og nu kan jeg så lade op til næste ferie, som går til Tyrkiet.

Turen til Grækenland skal jeg nok lave et indlæg om. Regner med at det kommer i løbet af et par dage. Men inden da, så  skal I lige have denne opskrift på frikadeller med på vejen.

Man bliver jo lidt inspireret når man spiser god mad i andre lande. Så jeg har piftet de helt almindelige frikadeller lidt op, så der er kommet mere smag til.


Opskrift på frikadeller til 6-8 personer:

  • 1 kg hakket kalv og flæsk
  • 2 æg
  • 6 store spsk. mel
  • 2 mellemstore løg
  • 4 fed hvidløg
  • 3 tsk. groft salt
  • 2 tsk. peber
  • 1 tsk. cayennepeber
  • 1-2 dl. mælk
  • Fedtstof til stegning
  • Lidt purløg til pynt

 

Sådan gør du:

  1. Kom kød, æg, mel salt, peber, cayennepeber i en stor skål.
  2. Pil løg og hvidløg
  3. Kom løg og hvidløg i minihakkeren. (Har du ikke sådan en, så hak løgene meget fint)
  4. Tilsæt løg og hvidløg til resten af ingredienserne i skålen
  5. Bland ingredienserne rigtig godt så alle krydderier bliver fordelt.
  6. Tilføj mælk til du har den ønskede konsistens. (jeg brugte kun 1 dl. Mængden af mælk varierer lidt afhængig af ægstørrelsen m.v.)
  7. Lad farsen hvile i en times tid.
  8. Form frikadellerne med en ske. Sørg for at de alle får ca. samme størrelse – af hensyn til stegetiden.
  9. Steg dellerne på panden i ca. 5-7 min på hver side.
  10. Done!!

Jeg har serveret dellerne med store fritter fra fryseren. De er godt krydrede med Pommes Frittes-Krydderi fra Santa Maria. Lille tip: Pres lidt citron ud over fritterne. De får en helt fantastisk frisk smag.

Opskrift: Skønne frikadeller med hvidløg og cayennepeber

 

Håber du kan bruge opskriften 🙂

Follow:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *