Kemiluppen – En app du ikke kan undvære

 

Kemiluppen - En app du næsten ikke kan undværeJeg er faldet over en helt fantastisk app –  “Kemiluppen”. Det er ikke en ny app. Ved ikke hvor gammel den er, men jeg har da i hvert fald kunnet spore den tilbage til starten af 2014.

 

Lidt om Kemiluppen

Kemiluppen er en app, som er udgivet af Forbrugerrådet Tænk Kemi. Den er ment som et værktøj til, at kunne hjælpe dig med informationer og viden om uønsket kemi i dine kosmetik- og plejeprodukter.

Appen har mere end 50.000 downloads på bagen, og får en fantastisk karakter på 4,3 ud af 5 stjerner.

 

 

Men hvad kan denne app i virkligheden

Jeg er faktisk helt vild med denne app, og den kan så uendelig mange ting. Lad os tage hul på dem her.

 

Scan dine produkter

 

Kemiluppen - En app du næsten ikke kan undvære

Appen har en indbygget scanner. Alle skønheds- eller plejeprodukter kan scannes. Alt du skal gøre er, at finde produktets stregkode og så scanne. App finder produkt frem, såfremt det er testet.

Men hvad nu hvis det ikke er testet? Ja, så er det muligt via selv samme app, at indsende billede af produkt og billede af ingredienserne. Så vil Forbrugerrådet teste så hurtigt de kan. Ret smart ikke? Og fedt at vi som forbrugere kan få lov til at have en finger med i spillet.

 

Søgning

Kemiluppen - En app du næsten ikke kan undvære

 

Der er også mulighed for, at søge på alle produkter. Ved brug af denne metode, bliver du mødt af kategorier, som guider dig frem til lige netop den type af produkter som du leder efter.

Søger du på nye produkter, dukker de nyeste og testede op i en stor blandet landhandel.

I søgefeltet kan du f.eks. søge på Ole Henriksen. Så fremkommer alle hans produkter, som er testet.

 

Kemiluppen - En app du næsten ikke kan undvære

 

Se det bringer os så frem til noget der er langt mere interessant.  Ud foran hvert produkt står der A, B eller C. (Du kan klikke på hvert enkelt produkt og se hvad produktet indeholder).

A står for: At produktet ikke indeholder problematiske stoffer. Det betyder f.eks. at produktet ikke indeholder stoffer, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Eller at produktet ikke indeholder planteekstrakter, som er allergifremkaldende.

B står for: At produktet indeholder parfume eller miljøbelastende stoffer.

C står for: At produktet kan indeholde andre allergifremkaldende stoffer. Det kan f.eks. være stoffer, som er hormonforstyrrende.

For både A og B, kan der dog være tale om stoffer, som er fuldkomne lovlige at anvende. Men så er det jo fedt med en app som denne, der giver os forbrugere indsigt. Og her har vi jo så valget! Vil du passe på dig selv, vil du gå den bæredygtige vej eller en helt 3. vej ?

 

Konklusion

En app, som i min verden er rigtig nice to have og et must. Specielt hvis du lider af allergi. Men synes absolut også, at man bør bruge den hvis man har børn. Det er ikke sikkert, at de er allergiske overfor noget lige nu. Men det kan de gå hen og blive.

Det første produkt som jeg scannede herhjemme var en håndcreme fra Lovena. Var overrasket over, at den både indeholdt hormonforstyrrende og allergifremkaldende stoffer.

Men nu betyder det ikke, at jeg begynder at scanne alt det jeg har, og begynder at smide ud. Men det er helt sikkert, at jeg fremover vil scanne produkterne inden jeg køber. Og bruge min sunde fornuft.

Appen er gratis og kan downloades til:

Android her.

Iphone & PC her.

 

Bruger du selv denne app ? Eller tror du, at du måske vil begynde at bruge den ?

 

 

Follow:

2 Comments

    • 4. juli 2017 / 11:13

      Det var så lidt. Glad for at du kunne bruge tippet. Ha en skøn dag! 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *