Min top 3 yndlings morgenmad lige nu

Havregryn med chiafrø, banan, hindbær og blåbær

Kaffe skal der til om morgen. Det kan jeg i hvert fald ikke undvære. Uden den går det hele i hårknude. Men det gør det også hvis jeg ikke får min morgenmad.

Jeg ved godt, at alle måske ikke har det lige som mig. Men for mig er ingen morgenmad lig med at:

  • – jeg kommer i underskud af energi
  • – jeg ikke kan koncentrere mig
  • – jeg bliver gnaven
  • – jeg føler at jeg har et hul i maven, som vokser sig større.

Jeg kan jo kun tale for mig selv, men jeg tror fuldt og fast på at vi alle har god gavn af at få noget ordentlig mad i skrutten hver morgen. Defor vil jeg dele mine (lige nu) top 3 yndlings morgenmads “opskrifter” med dig. De er forholdsvis nemme og hurtige at lave. Og de mætter. De er alle til 1 person.

1. Havregryn med chiafrø og bær

(se billede i toppen)

  • 35 g havregryn
  • 15 g økologiske chiafrø fra f.eks. Finax
  • 60 gram blåbær
  • 50 gram hindbær
  • 50 gram banan
  • 2 dl mæk

Bland havregryn og chiafrø. Snit frugt og tilsæt og hæld mælk over. Nemmere bliver det vist ikke. Og det skal vel også gå lidt hurtigt om morgen ikke. Det er nok de færreste af os, som har meget tid på hånden om morgen.

Læs evt. også: Skyr med chiafrø og frugt – Lækker og mættende morgenmad


2. Sandwich med kylling, bacon og spejlæg

Sandwich med salat,kylling, bacon, spejlæg og cherrytomater

Denne her er lidt mere robust og kræver nok et par minutter mere at lave. Men det er det værd.

Ingredienser:

  • 2 stk. fuldkorns toastbrød
  • 2-3 stk. cherrytomater
  • 1 salatblad
  • 4 skiver kylligepålæg
  • 1 spejlæg
  • 2 skiver færdigsstegt bacon
  • lidt smør

Lav spejlæg på panden. Varm evt. den færdigstegte bacon.

Smør imens toastbrød. Læg først salatblad på brødet, så kyllingepålæget, bacon, spejlægget og tomaterne.  Wupti – og du har en sandwich som smager vildt godt :).


3. Æggekage med grøntsager

Æggekage med gulerødder, rødløg, kylling og ærter

Denne kræver nok, at du har ca. 15 – 20 min på hånden. 5-10 minutters forberedelse. Og ca. 10 på panden. Og det er et dejligt mættende måltid.

Opskrift til 1. person

  • 2 æg
  • 40 g peberfrugt
  • 50 g dybfrostærter
  • 70 g kogte gulerødder (her brugte jeg rester fra aften i forvejen)
  • 60 g rødløg
  • 40 g kylling i tern.
  • lidt mælk
  • lidt olivenolie til stegning
  • Salt og Peber

Snit peberfrugt, rødløg, og kylling. Svits på panden ( det er en lille pandekage pande som jeg har brugt)

Pisk æg, tilsæt mælk  og hæld ud over grøntsagerne. Tilsæt så ærterne. Lad nu stege ved svagt blus i 10 – 12 min med låg over panden.  Når færdig – smag til med salt, pebere eller andet krydderi.

 

Hvilken slagt morgenmad kan du bedst li´?

 

 

Du kan også finde mig her: FACEBOOK ♥ INSTAGRAM ♠ BLOGLOVIN´

Follow:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *