Opskrift: Boller med pekannødder og dadler

Opskrift på boller med pekannødder og dadler og spelt

Så er der dømt ny opskrift på boller. Denne gang med pekannødder og dadler. Jeg elsker både dadler og nødder. Begge er en rigtig god snack, men også rigtig god til bagning.

Jeg har før smagt brød med nødder og tørret frugt i. Men jeg har aldrig prøvet det med lige netop pekannødder og dadler. Så i stedet for at smutte ned i supermarkedet eller til bageren for at købe brød – tænkte jeg at det måtte jeg da selv kunne klare.

Så jeg har derfor tumlet rundt i køkkenet, og har prøvet mig lidt frem på må og få. Og opskriften, der er kommet ud af det kan du se herunder. Bollerne er blevet prøvet af på familien. De siger god for dem. Og jeg synes da også selv, at jeg slap godt fra det og derfor synes jeg at du også skal have muligheden for at prøve dem.

Læs evt. også: Grove sandwichboller med hørfrø


Ingredienser til 16 stk. boller

  • 50 gram gær
  • 6 dl mælk
  • 100 gram smør
  • 2 spsk. akacie honning
  • 2 tsk. groft salt
  • 100 gram grofthakkede pekannødder
  • 160 gram grofthakkede tørrede dadler
  • 500 gram hvedemel
  • 400 gram speltmel
  • 1 æg til pensling

Sådan gør du:

  1. Opløs gær i lunken mælk
  2. Rør honning og salt i
  3. Tilsæt grofthakkede pekannødder og dadler
  4. Tilsæt det bløde smør og rør godt
  5. Sigt og tilsæt hvedemel -rør godt
  6. Sigt og tilsæt speltmel – og rør godt

Lad dejen hæve lunt under et viskestykke i ca. 1 time Den hæver ca. til dobbelt størrelse.

Slå dejen sammen. Form 16 boller. Lad dem efterhæve på bageplade med bagepapir i 30 min.
Pensel bollerne med æg, og bag dem på midterste rille i oven ved 200° i 18 til 20 min. (alm. over/under varme)

Opskrift på boller med pekannødder og dadler og spelt

Opskrift på boller med pekannødder og dadler og spelt

Opskrift på boller med pekannødder og dadler og spelt

Opskrift boller med pekannødder og dadler og spelt

Spis dem lune med lidt tandsmør og nogle skiver ost. Og så en kop kaffe til 🙂 Og nyd dadlernes sødme og det ekstra crunch fra pekannødderne.

Hvis du prøver opskriften, så vil jeg rigtig gerne høre fra dig. Jeg er jo drøn nysgerrig over hvad du synes.

 

Du kan også finde mig her: FACEBOOK ♥ INSTAGRAM ♠ BLOGLOVIN´

Follow:

2 Comments

  1. Helle
    24. april 2017 / 18:55

    De ser lækre ud. Dem vil jeg prøve.

    • Jeannette
      Forfatter
      24. april 2017 / 18:57

      Tak. Held og lykke med dem 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *