Pandekager med hindbær og blåbær – International pandekagedag

Pandekager. Lækker opskriftSå kom dagen endelig!! Yes, det er international pandekagedag. En skøn tirsdag hvor det er helt legalt at smovse en masse skønne pandekager i sig.

Uden at være helt sikker, så er dette den 68th internationale Pancake Day. Denne dag er endnu en tradition som vi har taget til os her i Danmark. Tror kun at den har eksisteret her i landet siden 2006-07.

Men hvorfor fejres denne dag så??

I kristendommen er der en tradition for at man faster i 40 dage op til påsken. Under denne faste må man ikke spise æg, sukker, hvidt mel eller mælk. Derfor skulle man bruge alle disse ingredienser inden fasten så de ikke gik til spilde. Og hvad var så mest nærliggende at bruge ingredienserne til? Pandekager selvfølgelig. Og det er jo en fantastisk spise. Jeg holder mest af dem som en dessert. Jeg elsker dem med syltetøj, flormelis, sirup, honning, is og frugt.

Hvis du lige står og mangler en opskrift i dagens anledning så kan du måske prøve min. 🙂

Opskriften på pandekager er til ca. 20 – 25 stk.:

Hvis du laver dem lige så små som jeg har gjort, så kan du måske lave omkring 50 – 70 stk.

  • 350 g hvedemel
  • 1 tsk salt
  • 4,5 spsk sukker
  • 6 æg
  • 5 dl mælk
  • 2 dl fløde
  • 4 spsk vaniljesukker
  • 4 spsk citronsaft
  • 2 tsk bagepulver
  • Smør (bruges kun til stegning)

Fremgangsmåde:

  • Pisk æg, sukker og vaniljesukker sammen i en skål.
  • Tilsæt mælk, fløde og citronsaft.
  • Tilsæt mel, salt og bagepulver lidet af gangen og pisk til pandekagedejen er jævn og uden klumper.
  • Smelt smør når pandekagepanden er godt varm og hæld dejen på. Steg til de er gyldenbrune på hver side.

Tilbehør:

Ja, der er jo utallige muligheder for tilbehør. Alt lige fra chokolade, nødder til is og så videre.

Men som du kan se på billederne, så har jeg valgt at mine pandekager skal serveres med:

  • friske store hindbær
  • blåbær
  • Akacie Honning.

Synes at friske bær løfter pandekagen til et mere lækkert og særdeles friskt niveau.

Pandekager. Lækker opskrift

Pandekager. Lækker opskrift

Hvordan kan du bedst lide dine pandekager?

Håber at I kan lide opskriften, og så ønsker jeg jer alle en glædelig pandekage dag.

 

Du kan følge mig her: FACEBOOK ♥ INSTAGRAM  ♠ BLOGLOVIN´

Follow:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *