Pimp din havregrød

Pimp din havregrød. Havregrød med chiafrø, banan og tranebær. Pyntet med frugt

Jeg elsker havregrød, men er lidt træt af den sædvanlige med havregryn, vand, salt og med en smørklat i midten. Og så ser den egentlig også bare temmelig kedelig ud.

Vi spiser med alle sanser vi har. Inklusiv med øjnene. Og derfor synes jeg da også at morgenmaden skal pimpes lidt. Nej ikke kun lidt,  jeg er gået all in med min havregrød. Og helhedsoplevelsen af måltidet er bare bedre når det både smager og ser smukt ud.

Prøv evt. denne lækre havregrød, med masser af sødme fra banan og tranebær. Udover styling af maden, så kan du også pimpe sundheden op med chiafrø, som er en genial superfood.


Pimpet Havregrød 1 portion:

  • 40 gram finvalsede havregryn
  • 10 gram økologiske tørrede tranebær
  • 10 gram chiafrø
  • 1/2 banan
  • 1/4 til 1/2 tsk groft salt ( alt efter smag, jeg har brugt 1/2 tsk)
  • 1,5  – 2 dl. vand ( alt efter hvordan du ønsker konsistensen)

Pynt:

  • 80 gram søde jordbær
  • 10 gram blåbær
  • 50 gram kiwi
  • 10 gram chokolademüsli

Fremgangangsmåde:

  1. Mos bananen
  2. Skyl og rens frugten. Skær i skiver eller tern.
  3. Kom havregryn, tranebær, chiafrø, og vand i en gryde sammen med salt.
  4. Rør til ønsket konsistens under middel varme.
  5. Tilsæt den moste banan – og rør godt.
  6. Øs op på en tallerken og pynt din havregrød.

Og så er det bare om at nyde morgenmaden, med en kop juice, kaffe,te  eller hvad du nu har lyst til 🙂

Hvordan kan du bedst lide din havregrød ?

Pimp din havregrød. Havregrød med chiafrø, banan og tranebær. Pyntet med frugt

Pimp din havregrød. Havregrød med chiafrø, banan og tranebær. Pyntet med frugt. Nyd med kaffe.

 

Follow:

2 Comments

  1. 8. maj 2017 / 19:27

    Det ser lækkert og indbydende ud. Tak for inspiration

    • Jeannette
      Forfatter
      9. maj 2017 / 8:28

      Hej Malene

      Glad for at du synes om det. Og det var så lidt 🙂 Ha en smuk dag!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *