Ungarsk Paprikagryde a la Nette

Jeg har spist denne ret i de sidste 20 år. Elsker gryderetter. De er nemme at lave og passer mere eller mindre sig selv. Normalt spiser vi gryderetter i efteråret og vinteren fordi de er lidt tunge.

Men lige nu er manden og jeg alene herhjemme. OG vi havde virkelig lyst til at spise denne ret og I må da indrømme, at det er blevet lidt mere køligt udenfor.

Hvis du vælger at lave retten, så vil dog anbefale at du laver retten dagen i forvejen. Du vil opdage, at retten smager af så meget mere fordi krydderier har fået lov til at sætte sig.

Opskrift

Ingredienser til 4 personer:

  • 600 gram  kyllingebryst i tern (jeg havde desværre kun kalkunkød ved hånden)
  • 100 gram bacon i tern
  • 150 gram pølser
  • 3 spsk paprika (Santa Maria)
  • 2 fed hvidløg
  • 1,5 mellemstore løg
  • 1 stor røde peberfrugt
  • 200 g champignon
  • 1 dåse hakkede økologiske tomater
  • 1 hønseboullion terning
  • 2 dl fløde
  • Salt
  • Cayenne Peber

Fremgangsmåde:

  1. Steg bacon til det er gyldent og kyllingbryst til det er “hvidt”. Stil til side.
  2. Snit løg, peberfrugter og champignon i tern.
  3. Svits løg ,champignon og friskpresseet hvidløg . Bare til løg er blevet bløde
  4. Tilsæt paprika og lad det svitse lidt. Hold øje. Paprika kan let brænde på.
  5. Tilsæt de hakkede peberfrugter og hakkede tomater.
  6. Tilsæt så kød og bacon.
  7. Tilsæt vand så det knap og nap dækker kødet.
  8. Tilsæt bouillonterning.
  9. Lad det småsimre i 20 til 25 min ved svag varme.
  10. Skær pølser ud i skiver, og svits dem på panden med lidt cayennepeber – Stil til side.
  11. Tilsæt fløde når ret har simret i 20-25 min.
  12. Lav en jævning hvis du synes at sovsen er for tynd

 

Smag til med salt og cayennepeber.

Server retten med ris. F.eks. Jasmin Ris eller Basmati Ris. Det afgiver sådan en fantastisk duft. Et lille tip! Kog evt. risene sammen med en hønsebouillon terning. Det synes jeg giver ekstra god smag.

Læs evt. også: PASTA MED LÆKKER OG FYLDIG KØDSOVS

 

 

Bon Appétit. Håber at opskriften falder i din smag.

 

Du kan også finde mig her: FACEBOOK ♥ INSTAGRAM ♠ BLOGLOVIN´

Follow:

2 Comments

  1. 14. april 2017 / 9:13

    Jeg elsker paprikagryde. Tak for lige at minde mig om det Jeg har ikke lavet det med kylling eller kalkun før, men det skal da prøves.

    • 14. april 2017 / 9:32

      Ja man går aldrig galt i byen med en paprikagryde. Et lille tip! hvis du bruger kalkun så lad retten simre lidt uden kødet. Det bliver så hurtigt tørt. God påske 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *